Antenne

Antenne

23 varer

Antennekabel

Når det kommer til antennekabler, så er et kabel ikke bare et kabel. Skal du derfor bruge et almindeligt antennekabel til dit fjernsyn, så skal du sikre dig at kablet er HF tæt. HF tæt betyder at kablet er skærmet imod udefrakommende støj, der kan have stor indflydelse på de højfrekvente kanaler. Ved at vælge et HF tæt kabel, sikrer du dig imod pixelering, knitrende og utydelige billeder.

Et HF tæt kabel kaldes også et dobbeltskærmet kabel, og det har både trådnet og folie under kappen for at blokere for støj, der forringer din billede- og lydkvalitet. Derfor kan det også godt være en ide at skifte et gammelt kabel ud, hvis du har et der er nogle år gammelt.

Hvad skal du være opmærksom på for at få et godt signal?

Det anbefales at købe et fuldmonteret dobbeltskærmet antennekabel i stedet for at samle det selv, og sørg for at kablet er så kort som muligt. Det må helst ikke være over 10 meter langt, da signalet så bliver svagere og der så kan blive behov for en antenneforstærker.

Har kablet en solid kobber kerne, så leder det signalet super godt igennem, og det sikre et skarpt billede i den anden ende.

Hvis du bor tæt på en sendemast eller i nærheden af en fællesantenne, så er det nødvendigt at benytte et kabel af høj kvalitet for at få skarpe billeder på dit fjernsyn. Hvis billedet er uldent, stribet eller pixeleret, kan det meget vel skyldes kvaliteten af dit antennekabel og så er det måske på tide at overveje at udskifte det.

Forskellige længder og farver

Vi har antennekabler fra 1 meter op til 10 meter, i sort eller hvid. De er alle guldbelagte, highgrade, halogenfrie kabler, der er HF tætte.

Indretter du dig efter, at jo tættere dit tv står på antenneboksen, jo kortere antennekabel har du brug for og jo mindre er risikoen for, at signalet bliver forstyrret af udefrakommende støj, så er du rimeligt godt sikret. Støjen kan forårsages af mobiltelefoner, trådløse enheder eller fra kommunikationssystemet i en forbikørende bus.

TV-signalet er blevet mere ømfindtligt efter det er blevet digitalt, og derfor er det vigtigt at have det rette kabel, så signalet ikke bliver forstyrret. Alle vores kabler er sikret imod den meste støj, og giver dig derfor garanti for, at du ikke vil få problemer med billedet på dit tv. Alle vores kabler yder en livslang garanti.